Menu

Hvert år stiger vores dataforbrug i Grønland eksplosivt, og det stiller krav til TELE-POSTs infrastruktur. Efterhånden som kunderne bruger nettet mere, er presset på radiokæden i byer og bygder kun vokset.

Forlængelsen af søkablet i 2017 gør det muligt for TELE-POST på længere sigt at tilbyde højhastighedsforbindelser til op til 92 procent af vores kunder. Forudsætningen for at nå denne målsætning inden 2020 er IP-teknologi.

IP-nettets primære forbindelse bliver fremover søkabel, hvor det nu er radiokæden. Dette skift muliggør langt større båndbredder til hovedparten af kunderne.

Den kommende overgang til IP-netværk bliver en positiv omvæltning af hele virksomhedens netværk, og det kan skabe en mere glidende internetoplevelse for flere i landet.

Det er vores virksomheds målsætning, at kunden hver dag skal opleve en problemfri forbindelse til internet og andre teknologier. En opgradering af TELE-POST’s netværksstruktur til IP-netværk gør dette til et opnåeligt mål.

Links: