Menu

2G og 3G netværk overbelastet

05/04/2018 - 11:00

Flere steder opleves der i denne tid en stigende overbelastning af TELE-POSTs 2G og 3G netværk, forårsaget af stor vækst i mobildataforbruget. Der er dog udsigt til store forbedringer.

 

Kundernes brug af data på mobilen er kraftigt stigende, og her kan de ældre teknologier ikke altid følge med.

- Mange bygder og flere små byer har haft det samme mobilnet i over ti år. Den kraftigt øgede datamængde er en stor belastning for vores lidt ældre 2G og 3G netværk, men allerede til sommer påbegynder vi udrulningen af 4G til alle byer og bygder, udtaler Teknik- og IT-direktør, Jonas Hasselriis.

Hurtigt 4G-netværk

I modsætning til 2G og 3G er Grønlands 4G-tjeneste blandt de hurtigste i verden, og denne teknologi rulles ud til alle byer og bygder i løbet af de næste to år.

I november 2017 annoncerede TELE-POST og Ericsson sammen planen om, at installere et verdensklasse 4G netværk i alle byer og bygder i 2018 og 2019.

Dette forår begynder Mobile First-projektet med tests og udrulning af det nye udstyr i de første byer og bygder, med yderligere udrulning i løbet af 2018.

 

Læs mere her: Grønlands mobilnetværk moderniseres