Menu

Coding Class i Narsaq veloverstået

24/03/2021 - 09:44

Vores Coding Class konsulent, Martin Olesen, var i sidste uge i Narsaq og undervise Coding Class for 7. klasse i Narsap Atuarfiat. En uge hvor børnene lærer om kodning og digitalisering. Martin fortæller:  

  • Eleverne i Narsaq har arbejdet med brainstorm, idégenerering og kodning, hvor fokus var at arbejde med de 17 verdensmål. Vi har fået nogle gode bud på kreative løsninger, hvor eleverne blandt andet kodede spil med affald og hvaler i havet samt affald sortering.” 

Det er vigtigt for os at bringe den næste generation frem, og fodre interessen til deres digitale dannelse, så de kan se, hvordan de kan bruge digitalisering på en kreativ og produktiv måde.  

  • Det har været inspirerede at se elevernes gode løsninger og digitale produktioner, da de pitchede deres oplæg. Derudover fik vi fornøjelsen af at få besøg af eleverne, hvor vi præsenterede de forskellige arbejdsopgaver vi har i TELE-POST centeret i Narsaq og vores montør viste, hvordan man opsætter og tilslutter et bredbåndsmodem”, udtaler TPC leder, Lene Brummersted.  

Vores TPC i Narsaq har været en kæmpe hjælp og støtte. De har vist stort engagement under Coding Class forløbet, men også hjulpet og været med til at bringe Coding Pirates til Narsaq, som blev holdt onsdag eftermiddag, og var en kæmpe succes.  

Forløbet gik godt, og vi er glade for at bringe Coding Class til hele Grønland. Digitalisering bliver et vigtigere og vigtigere værktøj at have kendskab til, og vi er stolte over at kunne være med til at bidrage. Rino Grønvold, iPad ikiorti, har fulgt hele forløbet:  

  • Vi har fanget elevernes interesse. Eleverne har været igennem en spændende og anderledes undervisningsforløb, som har været meget givende. Teknologi og kodning får en stor betydning i fremtiden og ved at sætte ind her, så er jeg sikker på at det vil styrke og udvikle børnene.