Menu

Internettet er tilbage i Nordgrønland

10/05/2019 - 08:42

Søkabelreparationen i Nordgrønland er gået godt. Dermed har alle kunder nord for Sisimiut fået deres forbindelser genetableret.

Det beskadigede kabel skal først inspiceres af eksperter før det kan konstateres, hvad der har forårsaget bruddet.

Skibet på vej til syd

Skibet sejler videre mod Qaqortoq for at lave reparationer. Skibet ankommer til skadesstedet søndag d. 12. maj 2019. Derefter vil privatkunder miste deres internetforbindelser helt, indtil søkabelfejlene er repareret. Der skrues også ned for forbindelserne til de samfundsvigtige institutioner og erhvervsvirksomheder på grund af den lille kapacitet der er til rådighed. Kunderne vil kunne tilgå mobildata, der dog til tider kan være ustabil.

Længere reparationstid

Da det er en todelt reparation, hvor en kabelfordeler, som fordeler kablerne mellem Qaqortoq, Nuuk og Island skal skiftes og en kabelfejl skal repareres, vil kunderne i Sydgrønland opleve nedetid på 15-20 dage. Alle berørte privatinternetkunder vil få tilbagebetalt beløb, for alle de dage, de ikke har haft forbindelse til internettet. Dette gælder også de dage internettet var nede i april.