Menu

Kræftens bekæmpelse rekordstore landsindsamling

30/10/2020 - 23:44

Kræftens Bekæmpelse “Neriuffik” i Grønland har netop afsluttet endnu en rekordstor landsindsamling d. 30. oktober 2020, hvor hele landet samlede mere end 3.923.213 mio.kr. til de kræftramte.

Formanden for Neriuffiit Kattuffiat i Grønland, Mette-Sofie Jørgensen siger om den rekord store opbakning, organisationen har modtaget i dag:

”Vi vil gerne sige tusind tusind tak til den store opbakning, som befolkningen har vist igen ved at støtte vores fælles kamp mod kræften. Man bliver så taknemlig at man ikke ved, hvad man skal sige, så stor er vores taknemlighed. Vi vil gerne sige et stort tak til alle dem, som har givet store som små bidrag til formålet, enkelte borgere og virksomheder. Ikke mindst alle dem, som har været med til at hjælpe til arrangementet, de frivillige, TELE-POST, KNR og Katuaq, samt de dygtige kunstnere og vores lokale foreninger ude på kysten – tusind tak”.

TELE-POST har siden organisationens allerførste indsamlingsarrangement i Grønland sørget for at der er et Callcenter, hvor som alle kan ringe ind til for indgive et bidrag under arrangementet.

I callcenteret sad både kulturpersoner, sportsfolk, erhvervsfolk, politikere og frivillige, der i løbet af aftenen modtog opringninger fra folk og virksomheder, som gerne vil indgive deres egen bidrag til formålet.

Administrerende direktør i TELE-POST, Kristian Reinert Davidsen, der er yderst tilfreds med indsamlingens resultat siger: 

”Det er meget rørende at se, hvordan hele landet igen stod sammen om denne kæmpe fælles indsats for de kræftramte og deres familier. Gennem svære tider har vi netop brug for at hjælpe og støtte hinanden. I TELE-POST mærker vi også, hvordan kræft påvirker de kræftramte og deres pårørende og støtter derfor op om dette. Vi takker alle, der har bidraget og været frivillige. Det er alle jer vi kan takke for, at indsamlingen gennemføres med et flot resultat”.

 

For yderligere oplysninger, kontakt kommunikationschef Julie Rademacher, tlf.+299 26 35 35, email: julie@telepost.gl