Menu

Nye Coding pirates

07/04/2021 - 12:45

Stærke partnerskaber realiserede at TELE-POST i 2020 begyndte, i forlængelse med vores Coding Class forløb, at køre Coding Pirates. Coding Pirates er et forløb hvor børn kan lære at kode og være kreative med teknologien i deres fritid. Det er ikke forbundet til skolerne, og bliver holdt kørende af vores frivillige. Steffen Jensen fra Netværksafdeling har været frivillig siden starten og fortæller om forløbet.

  • Jeg er glad for at være en del af Coding Pirates, da det præsenterer en mulighed for at børn kan lære lidt mere om hvordan programmering fungerer.

TELE-POST har sammen med engagerede frivillige kørt et forløb med et hold af seje børn, der har haft til opgave at designe og kode en forhindringsbane i programmet ’CoSpaces’, som de har klaret med fuld tilfredshed.  “At skabe nye relationer”, “sammenhold”, og “at være med i noget nyt og lærer noget anderledes”, dette var svar fra de børn der deltog i forløbet, da de blev spurgt om hvad de mener om Coding Pirates.

  • Jeg synes at det er enormt vigtigt at forstå, hvordan programmering fungerer, da brugen af teknik har så stort et præg i så mange menneskers liv nu om dage. Det med at forstå at der er logik bag alle spil, programmer og robotter som samlet set er med til at udgøre den magi, som så mange drager nytte og lykke af, og måske senere hen selv kan gå hen og lave noget selv som andre så kan drage nytte af i fremtiden.”, fortæller Steffen, som er frivillig

Tanja Christensen, bæredygtighedskonsulent i TELE-POST, har været med til at bringe dette projekt til livs her i Grønland.

Bliv frivillig
 Hvis du vil være med til at give din indflydelse til næste generation, så har du stadig muligheden for at skrive dig op som frivillig til tanja@telepost.gl – og som retur skal vi nok sørge for at klæde dig godt på.