Menu

Planlagt strømafbrydelse på TELE-POSTs hovedkontor

18/05/2018 - 16:00

I forbindelse med klargøring til det store Mobile First-projekt gennemfører TELE-POST næste uge endnu en kortvarig strømafbrydelse om natten. 

Onsdag den 23. maj 2018 er der planlagt en kort strømafbrydelse, som vil ske på et tidspunkt mellem kl. 02:00 og 06:00 på TELE-POSTs hovedkontor i Nuuk.

Strømafbrydelsen betyder, at der er en øget risiko for at internet, telefoni og flere andre af vores netværk vil køre på reservestrøm eller kan blive afbrudt kort i dette tidsrum. Vi gør opmærksom på, at risikoen også gælder tjenester som f.eks. kystradioen.

Succes i januar

Tidligere på året gennemførte TELE-POST med succes en lignende opgave, og vi har ikke nogen forventning om, at der heller denne gang vil være uforudsete konsekvenser.

Der er i øvrigt ikke planer om andre store strømarbejder, som kan påvirke mange kunder, i år.

For yderligere detaljer læs TELE-POSTs pressemeddelelse fra januar måned.