Menu

Radiokæde og forbindelser ramt fra Upernavik og nordpå

26/11/2019 - 12:49

Vejret har drillet i Nordgrønland og medfører stærkt reducerede radiokædeforbindelser fra og med Upernavik og nordpå, med risiko for decideret radiokædebrud. Alle forbindelser og kunder fra og med Upernavik og nordpå er ramt.

TELE-POST omlægger nu trafikken til satellitforbindelser så hurtigt som muligt, men tjenester vil fortsat være ramt og hastighederne nedsat.

Der er meget begrænset kapacitet på satellitforbindelserne, der fungerer som backup, imens radiokæden bliver repareret, hvilket er årsagen til at restriktioner kan blive indført. Den begrænsede kapacitet, der er til rådighed, vil i første omgang blive brugt til at sikre tale og samfundsvigtige services såsom kystradio.

Teknik og IT direktør Jonas Hasselriis TELE-POST siger:

”Vi gør alt, hvad vi kan for at sikre forbindelserne igen kan komme op at køre fra og med Upernavik og nordpå, og vi beklager de forstyrrelser dette giver kunderne. Vores dygtige medarbejdere arbejder hårdt på at genoprette alle forbindelserne og håber, at vejret vil være med os.” 

 

Vejret har drillet i Nordgrønland, hvilket medfører stærkt reducerede radiokædeforbindelser fra og med Upernavik og nordpå. Alle forbindelser og kunder fra og med Upernavik og nordpå er ramt.

TELE-POST meddeler, at tjenester fortsat vil være ramt og hastighederne nedsat. Dette skyldes, at der lige nu er nedbør i området, og det formodes, at kraftigt isslag eller sne begrænser radioforbindelsen. TELE-POST arbejder på højtryk for at sikre forbindelserne.

For yderlige information eller spørgsmål kontakt kommunikationschef Julie Rademacher på mail julie@telepost.gl eller mobil +299 263535