Menu

Stor succes med kodning på skoleskemaet

23/10/2020 - 14:53

Pilot-projektet er en succes takket være godt samarbejde mellem TELE-POST og Kommuneqarfik Sermersooq. Grønlands første Coding Class blev afholdt for 7.klasses elever i Kangillinnguit Atuarfiat i Nuuk i uge 43.

Igennem det 5 dage lange undervisningsforløb lærte eleverne at løse problemstillinger fra den virkelige verden ved hjælp af kodning. De lærte at designe en løsning og kode løsningen ved hjælp af app-programmet ”Scratch”, hvor de efterfølgende præsenterede løsningsforslaget overfor TELE-POST.
Koordinator for Coding Class forløbet, Tanja Christensen fra TELE-POST beretter om forløbet:

-Børnene har været begejstrede og stolte. Det har været virkelig inspirerende at se, hvor naturligt de går ind i forløbet. De går innovativt ind i teknologien og de har nu lært at kode, samt fået en oplevelser der styrker dem i den digitale forståelse

Et spændende forløb og godt samarbejde mellem virksomhed, kommune og skole

Det har været en spændende proces på tværs af TELE-POST, skolerne, Kommuneqarfik Sermersooq og Coding Class Danmark at kunne gennemføre det første pilotprojekt med undervisning om kodning i Grønland. Administrerende direktør i TELE-POST, Kristian Reinert Davidsen og borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Charlotte Ludvigsen fik mulighed for at overvære undervisningen under Coding Class forløbet.

Kristian Reinert Davidsen, CEO for TELE-POST:

-Det er virkelig godt at se at Coding Class kommer til Grønland. Med lyset i børnenes øjne, når de viser deres kodningsprojekter ser det lysere ud for både fremtidens talentmasse i TELE-POST og for landets digitale fremtid. Vi takker Kommuneqarfik Sermersooq, Kangillinnguit Atuarfiat og Coding Class Danmark mange gange for det vellykkede samarbejde.

Borgmester Charlotte Ludvigsen:

-Det er helt tydeligt at se, at børnene er vilde med at lære at kode og præsentere deres arbejde. Vi er glade for at TELE-POST og Coding Class Danmark har valg at samarbejde med Kommuneqarfik Sermersooq om at bringe projektet til Grønland, og vi håber dette samarbejde kan fortsætte så Coding Class udbredes til hele kommunen.

Skoleleder Laila Lyberth:

-Coding Class har været en spænde og lærerig oplevelse for børnene. IT er i dag meget vigtigt i undervisningen, derfor glæder det mig meget at projektet er kommet til Grønland og jeg håber meget at det kan blive en fast del af vores undervisning i fremtiden.

TELE-POST håber at kunne fortsætte dette og udbrede Coding Class og Coding Pirates til hele landet, så endnu flere børn og unge lærer at kode og programmere.

 

For yderligere kontakt gerne Kommunikationschef i TELE-POST Julie Rademacher +299 263535 eller Kommunikationschef i Kommuneqarfik Sermersooq Lars Damkjær +299 563120