Menu

Tele Greenland A/S Generalforsamling 2021

18/05/2021 - 21:53

Tele Greenland A/S har afholdt generalforsamling den 18.maj 2021.

Flot årsresultat – fortsat om ambition om at kunne mere for mindre

Selskabet fik i 2020 et resultat på 167,0 mio. kr. før skat, hvilket er 46,9 mio. kr. mere end i 2019.

Eksplosion i datamængder - Nye visioner for at bringe verden tættere

2020 var sidste år i selskabet 4-årige strategiperiode, og siden 2016 er der sket en enorm stigning i internetforbruget, og antallet af borgere med internet i hjemmet er steget fra 45 % til 68 %.

Dette fordrer nye investeringer i teleinfrastruktur og opgraderinger af radiokæden fortæller bestyrelsesformanden, der kigger fremad med ny strategi for selskabet og ambitioner for hele Grønland frem mod 2024.

- I både den strategiperiode vi netop er gået ud af og den nye, som vi er begyndt på i år, har virksomheden et skarpt fokus på at levere vores tele- og postydelser til hele Grønland. I dele af landet rækker betalingsevnen simpelthen ikke til at dække vores investeringer i teleinfrastrukturen. Her må jeg understrege, at en fortsatte udbygning af internetkapaciteten er en helt essentiel forudsætning for at styrke uddannelse, erhverv og sundhed lokalt – også de steder der ikke selv har råd til at betale hvad det koster. Udtaler bestyrelsesformand, Stine Bosse.

Tak til afgående og velkommen til nye bestyrelsesmedlemmer

Sidst men ikke mindst skal lyde en tak til de to afgående bestyrelsesmedlemmer Kim Søgaard og Aviaja Karlshøj Knudsen for deres arbejdsindsats og engagement i at sikre selskabet står med gode resultater og en styrket rolle i dag.

Samtidig bydes de to nye bestyrelsesmedlemmer Tukummeq Arnaq Egede Martinsen og Eqalunnguaq Abel Kristiansen velkommen.

Bestyrelsen består nu af:

  • Stine Bosse
  • Inaluk Brandt
  • Ulrik Blidorf
  • Tukummeq Arnaq Egede Martinsen
  • Eqalunnguaq Abel Kristiansen
  • Emil Kleemann
  • Jørgen Rosbach
  • Ole Zeeb Andersen

 

Links til dokumenter fra Generalforsamlingen:

Præsentation fra Generalforsamling

Formandens tale 

Årsrapport 2020

 

Kontakt for yderligere oplysninger: Kommunikationschef Julie Rademacher mobil 263535, email: julie@telepost.gl