Menu

Tele Greenland går sammen med SES for at øge internetadgang i satellitområder

04/08/2020 - 10:15

Tele Greenland og SES øger internethastighederne i Østgrønland og giver kunderne i Østgrønland adgang til nye internetabonnementer. 

 

-Jeg er glad for, at vi nu annoncerer denne vigtige milepæl og opgraderer internetløsninger så kvaliteten og oplevelsen for vores kunder i Østgrønland. Dette er det første skridt mod at sikre, at befolkningen i de satellitdækkede områder bliver omfattet af nye bedre internetforbindelser, hvilket muliggør adgang til nye internetabonnementer, siger CEO Kristian Reinert Davidsen, Tele Greenland. 

 

At levere internetadgang i Grønland er en kompleks opgave. Både på grund af udfordringerne ved at anvende jordbaserede netværk og udstyr samt udfordringerne med den lave adgang til geostationær satellitdækning i Arktis. Takket være et partnerskab med SES Networks er det lykkedes Tele Greenland at overvinde disse udfordringer ved at investere i satellitkapaciteter og den tilhørende jordbaserede infrastruktur, hvilket tillader selskabet at introducere nye abonnementer til Tele Greenlands kunder. Allerede i 2020 installeres en ny jordstation, såfremt omstændighederne omkring den globale Covid-19 pandemi ikke forsinker produktionen af anlægget. 

 

Tele Greenland og SES tror begge på at ingen skal efterlades uden adgang til de forbindelser, der skaber muligheder for alle. Vi er engagerede i at levere forbindelser i selv de fjerneste egne, hvor jordbaseret infrastruktur ikke kan anvendes, og vi er stolte af at bringe højkvalitetsinternetoplevelser til befolkningen i Østgrønland, siger Antonio Bove, DirektørFixed Data Sales Europe hos SES Networks

 

Om Tele Greenland  

Tele Greenland er en Selvstyreejet telekommunikationsudbyder, der i Grønland er kendt som ’TELE-POST’, og som ejer og driver et undersøisk fibernetværk, et mikrobølgenetværk, satellitjordstationer og lokale faste og trådløse netværk for at levere moderne forbindelser til en overkommelig pris til Grønlands 56.000 indbyggere samt til en række specialkunder. Tele Greenland opererer under visse forpligtigelser om universel adgang og monopol koncessioner for telekommunikationsinfrastruktur og mobilservices. 

Tele Greenlands jordbaserede og undersøiske fibernetværk er velplaceret ift. at forbinde med polarkredsende satellitter for de større marine- og luftruter i det nordlige Atlanterhav. 

 

 

Kontakt For yderligere oplysninger: Kommunikationschef Julie Rademacher email julie@telepost.gl eller mobil: +299 263535