Menu

TELE-POST i nødberedskabstilstand

25/01/2019 - 16:08

Et brud på søkablet er skyld i, at mange kunder nord for Maniitsoq og op til Kullorsuaq, har nedsat internethastighed. 

Det er en situation, som tages meget alvorlig af den administrerende direktør Kristian Reinert Davidsen. For at sikre at kunderne får det bedste netværk, trods de omstændigheder der er, har han har sat et nødberedskabsteam op, der arbejder hårdt på at forbedre netværket.

- Vi tager sagen dybt alvorligt, og derfor har jeg sat et nødberedskabsteam op, hvor hele ledelsen og en gruppe kernepersoner deltager. Vi holder møder hver dag for at vurdere tilstanden og koordinerer og prioriterer de forskellige indsatser. På den måde håndterer vi løbende udfordringerne, siger administrerende direktør Kristian Reinert Davidsen.

Trods den uheldige situation, som involverer store dele af TELE-POST, har nødberedskabsteamet håndteret situationen bl.a andet ved at udarbejde beredskabsplaner for hele forløbet. TELE-POST vil løbende orientere kunderne og pressen om søkabelbruddet og dens udvikling.  

- Vi følger begivenhedens gang dagligt og gør alt, hvad vi kan normalisere netværket så hurtigt som muligt, selv om vi ved, at tilstanden ikke kan betragtes som kortvarig, siger Kristian Reinert Davidsen.

Søkabelbruddet i Sydgrønland påvirker ikke længere kunderne sydpå, da al internettrafik dertil går igennem Island. Men når der kommer søkabelbrud nord for Nuuk som nu, så skal al internettrafik omdirigeres igennem radiokæden.

- Det kan sammenlignes med, at en grusvej forbinder to motorveje, og det vil naturligvis begrænse internethastigheden i det ramte område drastisk, siger den administrerende direktør.

Søkabelskibet

Der arbejdes på højtryk på at indgå en aftale vedrørende et reparationsskib.  Så snart denne aftale er indgået, kan vi komme med en klar udmelding om, hvornår bruddet bliver repareret.