Menu

TELE-POST og Elite Sport Greenland forlænger samarbejdsaftale

09/02/2021 - 11:10

Billede: Nuuk 9. februar 2021, underskriftsseance af Næstformand for Elite Sport Greenland Inooraq Brandt og Lars Rasmussen, Produkt og Marketingchef for TELE-POST.

TELE-POST har valgt at forlænge sit samarbejde med Elite Sport Greenland (ESG) til gavn for grønlandske sportstalenter og eliteatleter. TELE-POST tror på mennesker og udvikling og derfor falder det dem naturligt at støtte ESG.

-TELE-POST ønsker at stille de kommende generationer forrest, da vi kan se, at sportstalenter gennem træning lærer at arbejde dedikeret og hårdt for at nå deres mål. De lærer at planlægge træning, organisere aktiviteter og indgå i fællesskaber. Disse kompetencer tror vi på, kommer samfundet til gode, fremhæver Lars Rasmussen, der er Produkt og Marketingchef i TELE-POST.

TELE-POST tror på at sport kan bidrage til at øge det enkelte menneskes kompetencer hvad angår vedholdenhed, ansvarlighed for både sig selv, miljøer og for sporten. Det falder godt i tråd med det værdisæt som Elite Sport Greenland arbejder med - dedikation og vedholdhed.

Næstformand i ESG, Inooraq Brandt glæder sig over den fortsatte støtte fra en af Grønlands vigtigste aktører.

-Samarbejdet med TELE-POST betyder rigtigt meget for Elite Sport Greenland´s arbejde. Støtten er naturligvis vigtig for at ESG kan udføre opgaver med højere kvalitet, men det betyder mindst lige så meget at have et tæt samarbejde med en så vigtig aktør som TELE-POST. Samarbejdet giver os mulighed for at nå længere ud med det talentarbejde, som ESG satser på at styrke i den nye strategiperiode. Derfor er vi særligt glade for at have lige netop TELE-POST med om bord, udtaler ESG’s næstformand, Inooraq Brandt.

Det er dog ikke kun sportsudøverne som nyder godt af støtten, men støtten betyder også noget for TELE-POSTs medarbejdere generelt.

-Det betyder noget for os som medarbejdere i TELE-POST, at vi støtter og kan være stolte af vores talent- og eliteatleter her i Grønland, som er rollemodeller for andre børn og unge. Vi er glade for at kunne hjælpe dem et lille stykke af den lange vej de bevæger sig ud på i stræben efter nye mål.

TELE-POST har være sponsor for ESG siden 2016 og den nye samarbejdsaftale løber et år og skal genforhandles 2022.

For yderligere information, kontakt venligst Konsulent i Elite Sport Greenland Muusaarannguaq Ostermann-Søholm på muusa@elitesport.gl / +299 348152 eller Kommunikationschef for TELE-POST Julie Rademacher på +299 263535.