Menu

TELE-POST Opruster på sikkerhed og IT

01/05/2020 - 15:33
Nikolaj Christoffersen

Med TELE-POST´s omfattende investeringer i etableringen af søkablet og opdateringen af radiokæden har 92 % af den grønlandske befolkning nu fået mulighed for at vælge hurtigere og billigere internet. Denne positive udvikling åbner landet for både muligheder og risici. Særligt i Coronakrisen har digitaliseringen og teleinfrastrukturen samt postydelser sikret national sammenhængskraft for hele landet.

Organisationsændring

TELE-POST er som virksomhed i gang med at tilpasse sig de muligheder der er for at sikre både post- og teleydelser for hele Grønland ind i den digitale tidsalder. Derfor sker der nu en organisationsændring i virksomheden, som opruster på både sikkerhed og opretter en ny IT division.

Ny IT Division og ny IT direktør

Det ledelsesmæssige fokus for IT-systemlandskaber og IP-netværk på den ene side er meget forskelligt fra infrastruktur. Derfor adskiller man nu IT fra den tekniske del af organisationen ved at oprette en IT Division i selskabet med en ny IT direktør, som er rekrutteret internt i selskabet. TELE-POST's nye IT direktør Nikolaj Christoffersen, glæder sig og fortæller spændt:

  • Jeg har været i TELE-POST siden 2009 og været med til at præge udviklingen forskellige steder i organisationen og derfor er det også med stor glæde og spænding, at jeg nu får mulighed for, at kaster mig over nogle nye områder.

Sikkerhedsafdeling med ny informationssikkerhedschef

De seneste års trusler mod telekommunikation i hele verden vil også ramme Grønland. Derfor sættes sikkerhed højt på dagsordenen i TELE-POST allerede nu, inden vi ser alvorlige hændelser.

  • Vi sikrer landets kritiske infrastruktur og med det trusselsbillede, der tegner sig med geopolitiske vinde, der blæser over Arktis, så har vi nu taget konsekvensen og opruster på sikkerhed. Det er os, der sikrer teleinfrastrukturen i Grønland. Vi har lige skruet priserne ned for vores privatkunder, og for vores erhvervskunder skruer vi nu op for sikkerheden, forsikrer CEO for TELE-POST Kristian Reinert Davidsen.

Både informationssikkerhed, fysisk sikkerhed og forsyningssikkerhed prioriteres meget højt af TELE-POST, som har valgt at oprette en sikkerhedsafdeling under økonomidirektøren, og ansætte en ny informationssikkerhedschef hertil. Sikkerhedsafdelingen vil arbejde tæt sammen med den nye IT division for at sikre hele Grønlands telekommunikation.

Opsamling på organisationen i TELE-POST

IT integration af systemer, optimering og IP-routing er et fokus, som nu ligger i IT divisionen.

Forsyningssikkerhed, fysisk sikkerhed, drift og udvikling af infrastruktur er et andet fokus, og forbliver i sin egen teknik og infrastruktur division; Vi ser ind i en strategiperiode, med store infrastrukturprojekter, hvor transportnetværk, accessnetværk og bygninger skal hænge sammen og prioriteres. Således er det stadig formålet for TELE-POST at skabe national sammenhængskraft ved at sikre telekommunikations- og postydelser for hele Grønland ved at skabe den bedste kundeoplevelse, udvide og styrke vores netværk, drive en effektiv virksomhed og være en attraktiv virksomhed og et aktiv for samfundet.

 

Kort Portræt og CV af TELE-POST's nye IT direktør Nikolaj Christoffersen

- Stor erfaring i telebranchen, sundt engageret menneske og dynamisk leder

Nikolaj Christoffersen

Født 1973

IT Direktør

Uddannelse

• HD i ledelse og organisation (HDO), Ilimmarfik, Nuuk Nuuk, 2013

• Datamekaniker, Metalindustriens Fagskole Ballerup Danmark, 1994-1998 

• Studenter eksamen, Midtgrønlands Gymnasiale Skole Grønland, 1990-1993

Tidligere ansættelser og hverv

2009-2020: Tele Greenland Nuuk

Grønland BSS Manager - Business Support Systems 2012-2013 & 2015-dags dato, Grønland Projektleder og delvis program manager - Strategisk sekretariat 2013-2015, Grønland Product Manager & Projektleder - Markedsafdeling 2009-2012

1996+2004 & 2005-2009: TDC, Fastnet Norden København

Danmark Produktchef - Markedsafdeling 2007-2009, Danmark Projektleder - Online Services 2005-2007, Danmark Systemudvikler - Online Services 1996-2004

2004-2005:The Disc Shop Brisbane

Australien System og IT ansvarlig - Computer detailkæde med 11 butikker i Queensland 2004-2005

Øvrige hverv

Bestyrelsesmedlem Købehavnsroklub 1997 – 2000

Bestyrelsesmedlem Elite Sport Greenland 2014 - 2019

Bestyrelsesformand Elite Sport Greenland 2019 - … (Er stadig formand)

Bestyrelsesformand Nuuk Floorball Club 2016 … (Er stadig formand)

Bestyrelsesmedlem i NSP – sad der i 2 år.

• Er kendt som aktiv idrætsudøver - har tidligere vundet grønlandsmesterskabet i håndbold og danmarksmesterskabet i roning

 

 

Kontakt for yderligere oplysnger: Kommunikationschef i TELE-POST, Julie Rademacher email: julie@telepost.gl, mobil: 263535