Menu

TELE-POST: Rekordstor landsindsamling til Kræftens bekæmpelse

09/11/2019 - 13:58
CEO Kristian Reinert Davidsen

 

TELE-POST har siden organisationens allerførste indsamlinger i Grønland sørget for at opbygge og drive call-centeret, så alle havde mulighed for at ringe ind og give deres bidrag i kampen mod kræft. Alle borgere med tv og internetforbindelse i Grønland kunne følge med i arrangementet, der blev sendt direkte gennem KNR TV Primetime fra GUX uddannelsesinstitutionens aula i Nuuk.

Landsindsamlingen er ikke blot en festdag, men et alvorligt arrangement om en god sag. TELE-POST’s administrerende direktør, Kristian Reinert Davidsen, er yderst tilfreds med indsamlingens vellykkede resultat og siger om oplevelsen:

”Jeg synes man har formået at samle folk med omtanke og respekt for de kræftramte og deres pårørende. I TELE-POST mener vi, at vi alle har et ansvar for at bidrage i kampen mod kræft. Derfor vil vi også til næste år stå klar med et call-center igen, og jeg takker alle dem, der har bidraget i år” slutter Kristian Reinert Davidsen.

For yderligere oplysninger, kontakt kommunikationschef Julie Rademacher, , tlf.+299 26 35 35.