Menu

TELE-POST sikrer HOTLINE og forbindelser

13/03/2020 - 14:24

Under pressemødet d. 13. marts 2020 oplyste formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen at man nu har besluttet at oprette en hotline-telefon, hvor bekymrede borgere kan få besvaret spørgsmål om Coronavirus. Hotline telefonen er nu etableret, du kan læse om det på https://www.nun.gl/ 

 

Det er TELE-POST erhverv, der står for opsætning af den landsdækkende Hotline. 

TELE-POST står for at sikre landets kritiske infrastruktur i den nuværende situation. Om dette store ansvar har CEO for TELE-POST Kristian Reinert Davidsen også opmuntring og opfordring til kollegaer som medborgere: 

  

  • Nu hvor vi skal holde sammen i en særlig situation, men hvor vi ikke må være for tæt på hinanden – så er de forbindelser, som vi i TELE-POST sikrer netop det, der holder os sammen. 

 

  • Det betyder meget for TELE-POST at vi, som et af landets største og samfundsbærende virksomheder er med til sikre kommunikationen for hele landet. Vi tager ansvar og vil gå forrest i fællesskab i forhold til inddæmningsarbejdet mod Coronavirus og gøre alt, hvad vi kan for at bringe alle i Grønland og alle grønlændere godt igennem dette, siger TELE-POST´s CEO, Kristian Reinert Davidsen. 

 
Telefonnummeret til Hotline telefonen er: 801100 

 

For yderlige information eller spørgsmål kontakt kommunikationschef Julie Rademacher på mail julie@telepost.gl eller mobil +299 263535