Menu

Tests før nye internetprodukter

22/11/2017 - 14:30

TELE-POST vil i december 2017 lancere nye internetprodukter følgende steder: Nanortalik, Narsaq, Qaqortoq, Paamiut, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut, Kangerlussuaq, Kangaatsiaq, Aasiaat, Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Ilulissat og Uummannaq.

Dette er i tråd med TELE-POSTs strategi om enklere og bedre produkter og vil betyde, at kunderne kan opleve hurtigere hastigheder og få mere internet for pengene.

- Det her er rigtig spændende for os og for vores kunder. Vi glæder os til at præsentere de nye produkters indhold og priser til december. Fra TELE-POST tager vi et stort ansvar for at være med til at løfte den digitale udvikling og give kunderne helt nye muligheder inden jul, udtaler administrerende direktør Kristian Reinert Davidsen.

Internettet testes
Som en del af forberedelserne til dette vil TELE-POST i tiden op til lanceringen foretage en række tests af de systemer, som skal levere de nye internetprodukter.
Det betyder, at mange af TELE-POSTs Internet ANNEQ 10/2 Mbps produktkunder i Nuuk og Qaqortoq, vil kunne opleve, i perioder at have hurtigere hastigheder. Dette vil normalisere sig igen efter testene er færdige.

Tusass
De nye internetprodukter vil blive lanceret under Tusass-navnet. Tusass-abonnementerne er kendetegnet ved selvbetjening, forudbetaling, enkelthed og tryghed. Det er også disse nøgleord, der kommer til at kendetegne de nye Tusass-internetabonnementer. Fremover vil det således være igennem én enkelt hjemmeside, www.tusass.gl, at du vil kunne få dækket alle dine behov for mobil- og internetabonnementer.

www.tusass.gl kan du allerede nu læse mere om vores nyligt opdaterede mobilabonnementer, og hvis du allerede har et Tusass-mobilabonnement, vil du til december nemt kunne tilknytte internet til samme abonnement.