Menu

4598 kilometer højteknologisk fiberforbindelse. Sådan lyder beskrivelsen af Grønlands søkabel, der blev taget i brug i marts 2009.

Søkablet løber fra Newfoundland i Canada til Nuuk. Herfra fortsætter det til Qaqortoq og videre til Island. Med en svartid på kun 23 millisekunder er det en af de hurtigste ruter over Atlanten.

Information om søkablet til søfolk

På hver side af søkablet er der en beskyttelseszone på 200 m. Ifølge dansk/grønlandsk lov er det forbudt at bruge slæbende fiskeredskaber, at ankre, at sandsuge eller at stenfiske i dette område.

Men har I været uheldige og er kommet til at fange søkablet med fiskeredskaber eller anker, skal I gøre følgende:

  • Forsøg ikke selv at trække fiskeredskabet eller ankeret fri af søkablet.
     
  • Kontakt TELE Greenlands døgnbemandede supportcenter på telefon:
    - Eller (299) 89 16 39
    - Alternativt kan I kalde op til Aasiaat Radio.
     
  • Vær parat til at oplyse følgende:
    - Skibets navn
    - Skibets kaldesignal
    - Kaptajnens navn
    - Skibets position
    - Vanddybden
     
  • Supportcenteret giver jer assistance og vejledning i forbindelse med at gøre skibets udstyr fri fra søkablet.
     
  • Når I er tilbage i en havn, skal I udfylde et indberetningsskema. Skemaet finder I i den samlede informationspakke til skibe.

Informationspakke om søkablet til skibe

Download informationspakke (zip)

Informationspakken indeholder et indberetningsskema, information til skibe og beredskabsinstruks på dansk, grønlandsk og engelsk.

I informationspakken finder du desuden søkablets ruter, som du kan installere og vise i de fleste almindelige navigationssystemer og blandt andet Google Earth.