Menu

1. Kan jeg fejlmelde Bluetooth eller mit mobilkamera?

TELE-POST supporterer ikke de funktioner på din mobil, som ikke benytter TELE-POSTs mobilnetværk. Det drejer sig for eksempel om Bluetooth, dit kamera og musikafspilning.

Går disse funktioner i stykker, kan vi imidlertid sørge for en reparation. Henvend dig i dit TELE-POST Center, hvis dette er tilfældet.

2. Hvordan får jeg internet og MMS på min mobil?

Før du kan surfe på internettet og modtage MMS’er, skal din telefon være sat op til GPRS og MMS.

Du kan selv sætte din mobiltelefon op ved at hente en automatisk opsætning.

Eller du kan vælge at følge den manuelle guide.

Du er også velkommen til at henvende dig i dit lokale TELE-POST Center, der gerne vil hjælpe dig.

Hvis disse opsætninger allerede er på din mobil, og du stadig ikke kan komme på internettet eller sende mms’er, skal du fejlmelde på telefon 80 80 80.

3. Hvad er TRYK SELV-servicer?

TRYK-SELV-servicer er en række muligheder, som alle TELE-POSTs telefonabonnenter kan aktivere på deres telefoner.

Med TUSASS og GSM Mobil, har du adgang til TELEsvar. Med GSM Mobil har du desuden adgang til servicerne Viderestilling, Banke på og Samtaleskift.

Læs mere om TRYK SELV-servicer for mobiler

4. Kan jeg få beskeder på min telefonsvarer, selv om min mobiltelefon er slukket?

Ja. Med TELEsvar, som er din personlige telefonsvarer på din mobiltelefon, bliver alle dine opkald automatisk viderestillet til telefonsvareren. Det gælder både, når du er uden for dækning, ikke kan besvare den, og når du har slukket din telefon.

TELEsvar har plads til 10 beskeder og gemmer beskeder i 15 dage.

5. Hvordan aflytter jeg mit TELEsvar/min telefonsvarer på mobil?

Fra din mobil aflytter du dit TELEsvar ved at ringe til 50 50 50.

Du kan også aflytte TELEsvar fra en fastnettelefon. Det forudsætter imidlertid, at du har valgt en kode til aflytningen. Du vælger en kode ved at ringe til 50 50 50 fra din mobil og følge menuen. Herefter kan du aflytte TELEsvar fra fastnettelefonen ved at ringe til 50 50 50 og indtaste dit mobilnummer og aflytningskoden.

6. Hvad er nummeret til SMS-beskedcentralen?

Nummeret til SMS-beskedcentralen er +299 50 00 05.

I de fleste mobiltelefoner er nummeret til SMS-beskedcentralen allerede indkodet, når du køber den. Men i de tilfælde, hvor du oplever problemer med at sende og modtage SMS’er, skal du selv kode nummeret ind.

TUSASS

1. Hvordan optanker jeg taletid på mit TUSASS-nummer?

Der er tre måder, du kan tanke taletid på dit TUSASS-nummer:

Via www.telepost.gl

Via siden Tank TELEkoder på www.telepost.gl

Her kan du døgnet rundt optanke dit TUSASS-nummer ved hjælp af dit telefonnummer, en e-mail-adresse og et betalingskort.

Hos en TELEkode-forhandler

Du kan også tanke taletid ved at købe TUSASS-TELEkoder hos en forhandler. Her finder du en kode på 12 cifre på din bon.

Når du vil tanke taletid manuelt, skal du:

- Ringe til TUSASS-service på 80 10 10 fra din mobiltelefon. Det er gratis at ringe til dette nummer. Du vil her høre TUSASS-guiden, som er en automatisk stemme, der præsenterer dig for forskellige valgmuligheder.

​- Tast 1, hvis du vil indsætte mere taletid på din TUSASS-konto.

- Indtast derefter den 12-cifrede kode fra din bon og afslut med #.

- Nu er der indsat penge på din konto, og du kan ringe igen.

Indtaster du den 12-cifrede kode forkert seks gange, bliver opkaldet afbrudt, og dit kort bliver spærret.

Oplever du dette problem, skal du ringe til TELE-POST KundeCenter på tlf. 80 80 80 for at få hjælp.

Via SMS

Har du købt TUSASS-TELEkoder hos en forhandler, kan du tanke op via sms. Det gør du ved at følge disse trin:

Send en SMS med teksten ”TANK” efterfulgt af den 12-cifrede kode til telefonnummeret 1800.

Eksempel: TANK [TELEkode] til 1800

Via SMS kan du også tanke et andet telefonnummer end dit eget op.

For at gøre dette skal du sende en SMS med teksten ”TANK” efterfulgt af den 12-cifrede kode sammen det telefonnummer, du ønsker at tanke taletid op på.

Eksempel: TANK [TELEkode] [TUSASS telefonnummer] til 1800

2. Hvad gør jeg, hvis optankningskoden ikke virker?

Hvis din optankningskode ikke virker, er den muligvis ikke aktiveret eller allerede brugt.

Ring til TELE-POSTs KundeCenter på telefon 80 80 80 for at få hjælp.

3. Jeg kan hverken skrive eller ringe fra min TUSASS, selvom jeg lige har tanket op. Hvad kan problemet være?

Måske er du kommet til at taste din TELEkode forkert ind seks gange. Hvis du har tastet forkert TELEkode seks gange, spærrer det automatisk din TUSASS.

Ring til TELE-POSTs KundeCenter på telefon 80 80 80 for at få hjælp.  

4. Jeg har stadig taletid tilbage, men hvorfor kan jeg ikke ringe eller sende SMS'er?

Har du under 5 kroners taletid tilbage, kan du stadig ringe eller sende SMS'er, husk at slå mobildata fra. Hvis du har mere end 5 kroners taletid tilbage, og du ikke kan ringe eller sende SMS'er, så kontakt kundeservice på 80 80 80.