Menu

VHF

VHF – Very High Frequency – er installeret i mange fritidsbåde, erhvervsbåde og joller.

På større skibe har man tit flere VHF-systemer installeret, som dels bliver brugt til den interne kommunikation ombord, dels som en del af skibets sikkerhedssystem.

VHF radio findes i flere forskellige udgaver:

  • Som en fast installation i et fritidsfartøj eller en erhvervsbåd vil rækkevidden typisk ligge på 10-20 sømil.
  • Som en håndbåren radio til brug i joller er rækkevidden noget mindre – typisk 5-10 sømil.
  • På større skibe hvor antennen har mulighed for at komme højere til vejrs, vil rækkevidden være 20-30 sømil.

I fjorde, vige og langs fjelde og iskanter kan du opleve områder med ingen eller usikker VHF-dækning.

Har du VHF installeret i båden, kan du komme i kontakt med Aasiaat Radio og fartøjer i nærheden. Derfor udmærker VHF-radioen sig i forhold til for eksempel en mobiltelefon.

Aasiaat Radio har i dag VHF-stationer stående på talrige høje punkter langs kysten. Placeringen falder tit sammen med en radiokædestation, så man benytter de ressourcer, der i forvejen er tilgængelige.

Placeringen giver Aasiaat Radio en langt bedre rækkevidde end normalt for VHF. Tit vil man opleve, at vi dækker store stykker af et fjordområde, som for eksempel Diskobugten eller Godthåbsfjorden.

Ud over at der på hver VHF-position er en arbejdskanal til rådighed, som bliver aflyttet hele døgnet, er der også nødtrafikkanalen (kanal 16), som alle kystradiostationer altid lytter på.

VHF eller mobiltelefon?

VHF-kanaler

VHF DSC-radioudstyr

Teknisk beskrivelse

Inden du sejler

Trafiklister